Lærervejledning til forløbet om Hans Jørgen Andersen, augustoprøret og Ernst Peter Sofus Madsen
Dette forløb handler om nogle af besættelsestidens dilemmaer og nazismens ofre. Der er særligt fokus på augustoprøret med udgangspunkt i to personhistorier; en modstandsmand og en politimand. Forløbet henvender sig til 9. klasse. Forløbet er opdelt i tre dele, nemlig
Del 1 består af en personfortælling omkring modstandsmanden Hans Jørgen Andersen, der var modstandsmand (en lektion af 45 minutter).
Del 2 består af et oplæg om augustoprøret, særligt i Odense (en lektion af 45 minutter).
Del 3 består af en personfortælling om politimanden Ernst Peter Sofus Madsen (to lektioner af 45 minutter).
Del 1
Del 1A: Anslag – hvem mon den mand var? Billede af Hans Jørgen Andersen
- Her startes der med at vise et billede af Hans Jørgen. Eleverne får et minuts tænketid. Herefter stilles følgende spørgsmål:
- Hvem tror I denne mand er/var?
- Hvilken rolle spillede han mon under besættelsen?
- Hvor gammel tror I han er? (han er på billedet nogenlunde jævnaldrende med eleverne).
- Eleverne deler deres tanker i plenum, og forslagene skrives på tavlen. Disse tanker hænger nu lidt i luften og tages op senere i lektionen.
Del 1B: Hans Jørgens personfortælling
- Nu fortælles historien om Hans Jørgen, eleverne kan med fordel sætte sig godt tilrette i stolen og nyde fortællingen. Bilag 2: Hans Jørgen Andersens personfortælling.
- Nu vises der et billede af Hans Jørgens gravsten og et af resultatet efter sprængningen på Sdr. Boulevard.
Del 1C: Opsamling fra timens begyndelse
- Efter fortællingen samles der i plenum op på elevernes tanker fra begyndelsen af timen og disse spørgsmål kan stilles for at indlede diskussionen.
- Var der mon nogle der gættede, at han var modstandsmand?
- Hvad tænker eleverne om den relativt lille aldersforskel mellem dem selv og Hans Jørgen?
- Det var det danske politi, der anholdt Hans Jørgen, senere blev han dømt i den tyske krigsret og overført til afstraffelse i Tyskland – hvad tænker eleverne om dette?
- Politiet anholdt ham, men samtidig udelod de ting fra afhøringerne – hvilket formentlig kom Hans Jørgen til gode under retssagen. Hvad tænker I om det? Var politiet hans fjende, hans allieret – eller begge dele?
- Var Hans Jørgen en helt eller en kriminel? Hvorfor – hvor ikke?
Forslag til opfølgende aktiviteter i forbindelse med del 1:
I forbindelse med arbejdet med modstandsbevægelsen – se eller læs Drengene fra Sankt Petri og brug det som perspektivering. Hans Jørgen var fætter til to af drengene fra Churchill-gruppen.
Man kan besøge Hans Jørgen Andersens snublesten på Ingrids Allé 3 i Dalum og hans gravsten på Dalum kirkegård.
Del 2
Del 2A: Opvarmningsøvelse
- Begynd med en opvarmningsøvelse, hvor underviseren viser nogle billeder på tavlen, som eleverne skal tale om med deres sidemakker.
Billeder fra augustoprøret
- Til billederne er der skrevet nogle spørgsmål, som eleverne bliver bedt om at snakke om sammen.
- Tal om de ovenstående billeder
- Hvad sker der på billederne?
- Hvad ved I om modstandsfolkene?
- Hvad er jeres mening om at kæmpe imod “magten”?
- Er det ok at gå imod “magten”?
- Hvad ville I have gjort, hvis I havde været til stede?
- Slået en betjent i hovedet?
- Væltet biler?
- Brændt huse ned?
- Hvorfor er det vigtigt at tale om, hvad der skete med det danske folk under 2. verdenskrig?
- Herefter tales der kort i plenum om hvad eleverne har talt om.
I forbindelse med disse diskussionsspørgsmål, kan læreren danne perspektiv til nutiden.
Tale med eleverne om f.eks. covid-19 restriktioner og hvordan nogle mennesker går direkte imod “magten”.
Del 2B: Oplæg om augustoprøret
- Underviseren holder et oplæg for klassen om, hvad augustoprøret var, og hvad der skete – hertil vil der være en video i små klip, der skal vises på tavlen i samspil med oplægget.
- I oplægget er videoen inddelt i fire dele, der afspilles efter tur.
Efter dette oplæg vil det være en god idé at tale med eleverne i plenum om, hvad de har fået af nye informationer. Hvad de lagde mærke til i videoerne og den stemning, der var hos folk i Odense og som videoen giver et indblik i.
For at sætte fokus på, hvor stor en betydning augustoprøret havde, vil det være en fordel at tale fokuseret om dette og den betydning, oprøret havde for dansk politi – oprøret blev et slags vendepunkt for den status, politiet havde før og efter augustoprøret.
Del 2C: Den varme stol
- Eleverne skal nu lave en øvelse, hvor de skal digte med historien. Denne øvelse medvirker til, at eleverne får repeteret tanker om modstandsfolkene samt bevæger sig ind i diskussionen om politiets rolle under augustoprøret, hvilket leder hen til det videre arbejde, der kommer i næste lektion (del 3).
- Eleverne deles ind i grupper af 4-5 personer (evt. færre).
- Én elev sidder på en stol i midten, og de andre elever fordeler sig i en cirkel, rundt om eleven i midten.
- Eleven i midten skal forestille sig at være betjent eller modstandsmand i Danmark under besættelsen. Eleverne vælger selv, om de er en betjent eller modstandsmand.
- Sidder man i den varme stol, skal man svare på de andres spørgsmål ud fra, hvordan de tror, en betjent eller modstandsmand ville tænke, føle og agere.
- Der opfordres til at komme med uddybende svar – Hvorfor? Hvordan? osv.
- Eleverne i den ydre cirkel stiller spørgsmål til eleven i den varme stol.
- Efter nogle spørgsmål kan der roteres i cirklen, og en ny elev kommer i den varme stol.
- Hvis eleverne har svært ved at finde på spørgsmål, kan underviseren vise eksempler på spørgsmål på tavlen. Se eksempler på spørgsmål.
Del 3
Del 3A: Stedbaseret undervisning (kan evt, foregå i klasseværelset).
Del 3A: Stedbaseret undervisning (kan evt. foregå i klasseværelset).
- Alt efter hvad der er muligt, mødes eleverne på Flakhaven foran rådhuset, eller klassen følges derhen.
- Læreren samler eleverne og spørger dem:
- Hvor de tror, de er?
- Hvorfor er de lige præcis her?
- Hvad har det med augustoprøret at gøre?
- Eleverne skal bruge den viden, de har fået indtil nu og forbinde det til stedet.
Det forventes ikke, at eleverne ved, hvorfor dette sted er vigtigt. Læreren fortsætter herefter med at afsløre, at den gamle politistation lå på rådhuset. - Læreren fortsætter til fortællingen om Flakhavens rolle under augustoprøret og viser samtidig nogle billeder fra dengang. Se bilag 8 med oplægget (bilag 9 kan med fordel printes til eleverne, det er billederne fra bilag 8).
- Ved undervisning i klassen kan billederne med fordel vises på tavlen.
- Supplerende læsning
https://odenseleksikon.wordpress.com/arrestation-af-politiet/
https://odenseleksikon.wordpress.com/begivenheder/bombeattentat/
https://odenseleksikon.wordpress.com/begivenheder/odenses-foerste-clearingmord/
- Læreren samler eleverne og spørger dem:
Del 3B: Stedbaseret undervisning fortsat (kan evt, foregå i klasseværelset).
- Læreren viser et billede af Ernst fortæller om hans livshistorie. Se billedet af ham.
- Eleverne gøres opmærksom på, at de kan tage noter til det, de finder interessant, da de i næste time skal lave et skriftligt produkt omkring Ernst.
Del 3C: Klasseværelset.
- Læreren laver en opsamling med eleverne omkring historien om Ernst, som de fik i del 3B. Hertil stiller læreren nogle uddybende spørgsmål:
- Hvordan var det at stå nede på Flakhaven og høre en historie om en person fra 2. verdenskrig?
- Hvordan tror I, Ernsts familie modtog nyheden om hans død? Hvilke tanker tror I, de har gjort sig efter deportationen, hvorefter de ikke hørte mere fra ham?
- Læreren forklarer, at Ernst sendte mange breve til sin kone, men nogle af dem kom først frem efter hans død.
- Læreren viser derefter brevene til eleverne. Der er både billeder af de originale breve, lydfiler med oplæsninger og et enkelt transskriberet brev.
- Læreren kan spørge eleverne, hvorfor Ernst har skrevet sine breve på tysk.
- Læreren viser derefter brevene til eleverne. Der er både billeder af de originale breve, lydfiler med oplæsninger og et enkelt transskriberet brev.
Del 3D: Aktivitet med skriftligt slutprodukt.
- Eleverne skal skrive en beretning om tiden omkring augustoprøret fra Ernsts perspektiv. De skal enten skrive om før/under/efter oprøret, og de skal enten skrive det i dagbogsform eller som brev. Når teksten er færdigskrevet, inddeles eleverne i grupper, der så vidt muligt består af en repræsentant fra før/under/efter. I grupperne læser eleverne deres beretninger højt for hinanden.
Krav til selve beretningen
- Brevet eller dagbogen skal fylde 200-300 ord.
- Eleverne skal forholde sig kronologisk
- De stilistiske krav til enten dagbogs- eller brevgenren skal følges alt efter, hvilken genre de vælger.
- Hvis der vælges dagbog, kan beretningen skrives som før/under/efter augustoprøret, hvor der i detaljer beskrives, hvad der skete.
Eleverne kan også vælge at skrive et brev, som skal imitere, at der er fundet et nyt brev fra Ernst om hans tid efter han blev arresteret den 19. september 1944. Her er det også vigtigt, at eleven beskriver med detaljer og gerne følelser, som de tror Ernst ville have haft.
Historiens Hus
Odense Kommune
Stadsarkivet
Klosterbakken 2
5000 Odense C
Tlf: 65 51 10 30
Sponsoreret af Albani Fonden