Læreroplæg om Augustoprøret
I sommeren 1943 var der blandt den danske befolkning en følelse af, at krigen snart ville ende. Det gav folk lyst til at gøre livet surt for besættelsesmagten. Dermed steg sabotagen i juli 1943. Målene for sabotagen var især virksomheder, der arbejdede for eller leverede til Tyskland. Jernbanerne, der kørte varerne til Tyskland, blev også ramt. Odense oplevede flere sabotager og byen blev omdrejningspunkt for flere, store strejker. Sabotagen og strejkerne førte til konfrontationer mellem den tyske besættelsesmagt og arbejderne.
For at komme strejkerne, sabotagen og konfrontationerne til livs indførte tyskerne udgangsforbud i Odense, hvilket blot øgede frustrationerne hos arbejderne. Modstandsbevægelserne skruede gevaldigt op for deres arbejde. Der var kaos i flere dage i Odense.
Der blev indgået flere forlig mellem danskerne og tyskerne, men det lykkedes ikke tyskerne at skabe ro i gaderne.
Grundet urolighederne fik den danske regering stillet et ultimatum af Tyskland. Den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, krævede efter ordre fra Hitler, at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker, indførte udgangsforbud om natten og indførte dødsstraf for sabotage. Det nægtede regeringen og så stoppede samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.
Med samarbejdspolitikkens ophørt den 29. august 1943 blev der indført undtagelsestilstand i Danmark. Den folkevalgte regering og folketing trådte tilbage.
Historiens Hus
Odense Kommune
Stadsarkivet
Klosterbakken 2
5000 Odense C
Tlf: 65 51 10 30
Sponsoreret af Albani Fonden