Lærervejledning til forløbet om jødeforfølgelsen i Odense – med udgangspunkt i familien Metz’ historie

Årgang: 9. klasse

Kanonområde: Jøderne under Holocaust (jødeforfølgelsen)

Emne: Jødeforfølgelse og familien Metz

Produkt: Dagbogsnotat

Dette forløb handler om nogle af besættelsestidens dilemmaer og nazismens ofre. Der er særligt fokus på jødeforfølgelsen med udgangspunkt i den jødiske familie Metz’ historie. Eleverne skal blandt andet arbejde med den lille historie i den store historie. Forløbet henvender sig til 9. klasse.

Det didaktiske design er et eksempel eller skabelon, som kan tilpasses og tilrettelægges efter eget ønske.

Intro: Familien Metz 

Familien Metz – far Axel, mor Magna og søn Steen – stammede egentlig fra København, men da faderen fik arbejde som landsretssagfører i Odense, flyttede den til Fyn. I forbindelse med jødeaktionen [link til artikel på Om Odense] den 2. oktober 1943 blev familien arresteret af Gestapo, der var tyskernes hemmelige politi under 2. verdenskrig. Alle arresterede jøder fra Fyn blev samlet på Vestre Skole i Odense og i militærlastbiler kørt til Kolding, hvor de i godstog blev transporteret videre til Theresienstadt i Tjekkiet.

Theresienstadt var en ghetto med tilhørende arbejdslejr, og her blev Axel sat til hårdt fysisk hårdt og udmattende vejarbejde. Han blev pisket og slået af de tyske vagter. Som landsretssagfører var han ikke vant til hårdt fysisk arbejde, og det endte med at tage livet af ham den 13. marts 1944 – dødsårsagen var underernæring og fysisk udmattelse. Hans hustru og søn overlevede begge opholdet, og de kom hjem til Danmark med De Hvide Busser.

De Hvide Busser var en redningsaktion, som blev stablet på benene ved afslutningen af 2. verdenskrig og som hentede mange danske og norske fanger hjem fra tyske koncentrationslejre.

Efter krigen vendte mor og søn tilbage til Odense, hvor Steen gjorde sin skolegang færdig. Efter gymnasiet tog han til København og fik en uddannelse indenfor handel. Senere rejste han til blandt andet England og Canada, før han i 1962 flyttede til USA, hvor han arbejde, indtil han blev pensioneret i 1999. Siden 2011 har han viet sit liv til at fortælle om sine oplevelser i Theresienstadt, og han har udgivet bogen A Danish Boy in Theresienstadt og skrevet sine erindringer i Odensebogen 2017.

Tredelt forløb over seks lektioner (mulighed for udvidelse)

Første del

Stedbaseret undervisning: Eleverne skal som hjemarbejde gå en tur, hvor de lytter til Historiens Hus’ podcast “Snublesten, byrådsdebat og mikroturisme”. På turen skal eleverne gå forbi snublestenen for Aksel Metz, Hjallesevej 98. Metz-familien tilhører offergruppen jøder, under jødeforfølgelsen fra 1943.  

Lektie til lektionen:

  • Hør podcast og tag en selfie ved stenen.
  • Gem selfien – den kan bruges senere.
  • Eleverne bliver introduceret for familien Metz. På besættelsestidensofre.dk under kilder kan der læses om de forskellige jødiske ofre. Disse kilder er førstehåndsberetninger fra jødeforfølgelsen. Forløbet tager udgangspunkt i kilderne.
  • Aktivitet: Kronologi-leg (man kan eventuelt bruge nogle af de transskriberede brev)
    • Eleverne får en tekst, som er klippet ud i små citater. Efterfølgende skal de i fællesskab klistre teksten sammen, så den passer kronologisk (det kunne være Magna Metz’ spørgeskemabesvarelse).

Arbejdsspørgsmål

  • Hvad fortæller Familien Metz’ beretninger os om jødeaktionen i Odense i oktober 1943?
  • Hvad får vi at vide fra Steen Metz?
  • Hvad får vi at vide fra Magna Metz?
  • Hvilken betydning havde jødeaktionen for familien?

Lektie

  • Skriv en kort tekst, hvor du opsummerer, hvad du har formået at opfange om jødeaktionen 1943.
  • Gør dig tanker om, hvordan den lille historie skal og kan forstås.
  • Gør dig tanker om, hvordan den lille historie påvirker os i forhold til den store?

Anden del

Eleverne vil blive introduceret for familien Metz. Herunder skal eleverne arbejde med Magna Metz’ beretning og spørgeskemabesvarelse og Steen Metz’s erindringer om Theresienstadt.

  • Aktivitet
  • Eleverne skal arbejde med genren “dagbogsnotat”. De skal skrive en kort fortælling, hændelse eller erindring om, hvordan livet i en af mange jødiske ghettoer var under 2. verdenskrig.

Kilde 3: Produkt

Skriv et dagbogsnotat, som hvis du var i familien Metz i 1940’erne. Læs Magna Metz’ beretning som inspiration og for fakta. Lav aktører (bonde, butiksindehaver, journalist mm.).

  • Anslag: 300-400 ord
  • Der skal være en rød tråd – sammenhæng.
  • Følg dagbogsgenren

Arbejdsspørgsmål

  • Eleverne skal notere, hvilke omstændigheder bl.a. Steen Metz, Magna Metz og Herbert Kain var under. Brug viden fra tidligere lektion.
  • Hvilke forhold levede de under før krigen? Hvordan var forholdene i lejrene?
  • Hvordan klarede Steen Metz sig efter krigen?

Beskrivelse, arbejdsopgave

  • Gør dig overvejelser omkring, hvilke hændelser der skal med.
  • Hvad sker der, da de kommer til ghettoen? Hvor bor du? Hvad arbejder du med i lejren? Hvem er din familie, venner – giv en beskrivelse? Hvad får I at spise? Hvad savner du? Hvilke forventninger har du til efterkrigstiden?

EKSTRA: Eleverne kan evt. arbejde med billeder fra Theresienstadt, og de kan vurdere og analysere kilden – billederne kan findes på nettet. Der udvælges et billede, og ud fra det arbejdes der med kildekritik og analyse.

Tredje del

Eleverne har nu skrevet deres egne notater omkring Holocaust/jødeforfølgelsen. De har arbejdet med kilder, egne formidlinger og fremstillinger. Eleverne skal nu give deres tekst videre til sidemakkeren, som skal læse dagbogen igennem og fokusere på lærerens fokusområder.

  • Præsentation i små grupper med forskellige fokuspunkter, herunder punkterne: Før, under og efter. Eleverne skal forberede en præsentation af syn på jøder, minoriteter m.v. i dagens Danmark. Herunder kan der tages hånd om antisemitisme, historiske hændelser som Krudttønden, omskæringsdebatten eller udtalelser/interviews fra jødiske stemmer fra dagens debat.
  • Med udarbejdelse af dagbogen skal eleverne præsentere en række beretninger og kilder fra jødeaktionen i 1943. Eleverne kommer til at læse kontroversielle udtalelser og tekster og skal på den baggrund forfatte en fremlæggelse, hvor de inddrager deres viden specifikt om den lille historie i relation til den store historie, jødeforfølgelsen.

Beskrivelse, arbejdsopgave

Fokusområderne lyder:

  • Er fortællingen realistisk?
  • Hvilke hændelser er kommet med?
  • Formår eleven at skrive ud fra familien Metz?
  • Hvilke gode punkter er han/hun kommet ind på i teksten?

Beskrivelse, arbejdsopgave

Eleverne skal i denne lektion præsentere, ud fra de givne links, hvordan jøderne forholder sig i dagens Danmark.

  • Hvordan påvirker disse nyheder den generelle befolkning?
  • Hvilket indtryk får man af jødedom?
  • Hvilke nyheder fylder mest i dag?

Fagmål

  • Eleven kan gøre rede for forudsætninger for jødeforfølgelsen under og efter 2. verdenskrig.
  • Eleven kan forklare hensigten med den lille historie.
  • Eleven kan se den lille historie udspille sig i den store historie.
  • Eleven kan give eksempler på, hvordan forfølgelsens forløb påvirkede de involverede parter 
  • Eleven kan kritisk analysere og tolke kilderne i forløbet.

Fællesmålene efter 9. klassetrin

Historiebrug

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

    • Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed.
    • Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed.

Kildearbejde

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

  • Eleven kan formulere historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger.

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

  • Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
  • Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt.
  • Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.
  • Eleven har viden om Kanonpunkter.

Historiens Hus

Odense Kommune
Stadsarkivet

Klosterbakken 2
5000 Odense C

Tlf: 65 51 10 30

Historienshus@odense.dk