Mindesmærker

I Danmark og Odense findes flere mindesmærker for besættelsen. De første ønsker om at få sat mindesmærker for befrielsen eller for besættelsestidens lokale ofre blev fremsat kort efter befrielsen. Således også i Odense, hvor byrådet i 1947 valgte at udskrive en konkurrence om et sådant monument, der skulle være ”et symbolsk mindesmærke for besættelsestidens ofre”. Det blev Odensebilledhuggeren Robert Lund-Jensen (1915-2003), der fik lov at lave besættelsesmonumentet.
Monumentet blev afsløret i Ansgar Anlæg den 5. maj 1950 og viser en mand og en kvinde, der knælende lægger en laurbærkrans på den faldne søns grav. Kvinden med bøjet hoved er helt fortabt i sorg, mens han – frihedskæmperen – stirrer stift ud i luften. Hun illustrerer sorgen og han modstandskraften i befolkningen. De holder hinanden i hånden som et symbol på sammenholdet i det danske folk. Robert Lund Jensens mindesmærke bruges gerne til markeringer af årsdage i forbindelse med besættelsen.
De mindesmærkerne, der blev rejst i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne afspejlede tidens fokus på krigen. Besættelsen blev grundlæggende betragtet fra en national vinkel, uafhængigt fra det øvrige Europa.
I dag ser vi i højere grad os selv og vores historie i en international kontekst, og f.eks. snublestenene åbner op for, at man kan kæde den lokale besættelseshistorie sammen med historien med holocaust og nazismens forbrydelser.

I 1965 besluttede den danske regering at grave for de faldne modstandsfolk skulle fredes. Tre år senere udsendte Kirkeministeriet et cirkulære om fredning m.m. af gravene. Bag det hele stod organisationen Frihedskampens Veteraner, der oprindelig henvendte sig til ministeriet for at sikre, at modstandsfolkenes grave ikke blev sløjfet. Veteranerne havde lavet en oversigt over de faldne i frihedskampen. I 1965 blev det besluttet, at der skulle laves et særligt æresminde til de faldne modstandsfolks gravsten, og at det skulle bekostes af staten. Det var kun de modstandsfolk, der var døde under besættelsen, som kunne få deres grave fredet og påsat et æresminde.
Det særlige æresminde blev udformet af landets førende billedhugger Knud Nellemose, der selv havde være med i modstandskampen. Æresmindet viser en knælende modstandsmand med en fakkel og teksten ”Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945”.
Æresmindet er enten sat på gravstenen eller på en flad sten foran gravstenen. Ministeriet henstillede til de lokale kirkegårdsbestyrelser, at de fra udløb af 1. fredningsperiode overtog gravstedernes fremtidige vedligeholdes – og kunne man ikke det, så ville ministeriet hjælpe.
I dag er der ca. 750 fredede grave for modstandsfolk spredt ud på 191 kirkegårde, hvoraf de otte kirkegårde befinder sig på Fyn.
I Odense finder man æresmindet på fire af byens kirkegårde – Assistenskirkegården, Fredens Kirkegårde, Dalum Kirkegård og Stenløse Kirkegård – på 30 gravsteder.

Historiens Hus

Odense Kommune
Stadsarkivet

Klosterbakken 2
5000 Odense C

Tlf: 65 51 10 30

Historienshus@odense.dk