Hans Jørgen Andersen var søn af en ung norsk præstedatter, der var blevet sendt til Rigshospitalet i København for at føde i dølgsmål. Kort tid efter blev han adopteret af viceskoleinspektør i Dalum, Niels Peter Andersen og dennes hustru, Ingrid, født Petersen.
Efter realeksamen på Dalum Centralskole i 1940 kom Hans Jørgen i lære som bygningsmaler. Han interesserede sig for at male og tegne, og meget tyder på, at han drømte om at blive kunstner. Den tyske besættelse ændrede imidlertid på dette.
Tidligt under besættelsen blev Hans Jørgen Andersen og kammeraterne involveret i hærværk mod det tyske militær (værnemagten), såsom at klippe telefonledninger over og ødelægge de vejskilte, der var opstillet i byen, så det tyske militærpersonel kunne finde rundt.
Hærværket – eller sabotagen – udførte Hans Jørgen Andersen bl.a. sammen med sine to fætre, Jens og Knud Petersen. Deres far, præst Edvard Petersen, der var bror til Hans Jørgen Andersens adoptivmor, Ingrid, fik kort tid efter et embede ved Aalborg Klosterkirke, hvorefter familien rejste til Aalborg. Her var Jens og Knud Petersen med til at danne den senere så berømte Churchill Klubben, der regnes for at være en af de første modstandsgrupper i Danmark.
På dette tidspunkt var Hans Jørgen Andersen også på vej ind i mere regulært modstandsarbejde. I slutningen af 1942 besluttede nogle af hans venner, som var lærlinge fra Allerups Jernstøberi, at etablere en egentlig modstandsgruppe. De kontaktede herefter Hans Jørgen Andersen, som de kendte fra demonstrationer mod Frikorps Danmark og DNSAP. Han indvilgede i at deltage og bragte sin kammerat, Orla Henriksen, med ind i gruppen.
Herefter begyndte de at lave småsabotager. Hans Jørgen Andersen deltog bl.a. i en sabotage i Ansgar Anlæg mod det tyske militærs ledningsnet (28.2.1943), ligesom han deltog i et indbrud i det danske militærs depot i Kochsgade 23 (10.3.1943). Ved indbruddet stjal gruppen en kuffert, som de troede indeholdt våben, men viste sig dog at være hittegods. Gruppens mest markante aktion var sprængningen den 23.3.1943 af garnisonens gymnastiksal på Sdr. Boulevard, hvor den tyske værnemagt havde en del af sin vognpark stående. De nåede også at lave en stor aktion mod Næsby Karosserifabrik, inden det danske politi kom på sporet af dem.
I sommeren 1943 var Hans Jørgen Andersen taget til Kalundborgegnen, hvor hans mor stammede fra. Den 18.6.1943 blev han arresteret af par danske kriminalbetjente og overført til Odense Arrest. Hans kammerat, Orla Henriksen, var blevet arresteret dagen før, mens de øvrige gruppemedlemmer blev arresteret i de følgende uger.
Efter samarbejdspolitikken fald den 29. august 1943 forblev de under dansk varetægt, og den 16.9.1943 blev de overført til den danske afdeling i Vestre Fængsel. Men den 12.1.1944 blev det imidlertid pludselig meddelt, at de skulle overføres til den tyske afdeling i Vestre Fængsel. De blev herefter stillet for en tysk krigsret. Hans Jørgen Andersen blev idømt fire års tugthus, og den 26. februar 1944 blev han overført til afsoning i tugthuset i Brandenburg-Görden, hvor han den 25.3.1945 afgik ved døden. Dødsattesten lød på tuberkulose.