Svend Aage Schaldemose-Nielsen blev født på Frederiksberg og var søn af en kriminalassistent. Han blev student på Efterslægtens Skole i København og fik juridisk embedseksamen i 1922. Herefter gik han sagførervejen og fik bestalling som landsretssagfører, men deponerede den hurtigt igen for at søge ind til politiet.

I 1927 blev han politifuldmægtig i Rougsø Herred ved Randers. Herefter blev han assistent for Statsadvokaten i Aalborg, men efter to år i Aalborg flyttede han i 1933 tilbage til hovedstaden for at overtage en post som fuldmægtig og konstitueret medhjælper for Statsadvokaten i København.

I 1941 blev han udnævnt til politimester i Fredericia, og da Odenses politimester, Harald Seldorf, blev tvunget til at tage en længere orlov på grund af sygdom, tog Schaldemose-Nielsen et skridt op af karriererangstigen og blev den 16.10.1943 konstitueret politimester i den fynske hovedstad.

Schaldemose-Nielsen bestred således jobbet som politimester i tiden efter samarbejdspolitikkens fald, hvor det danske politi på mange måder befandt sig i en uafklaret situation. Det tyske sikkerhedspoliti var kommet til landet kort før Schaldemose-Nielsens tiltrædelse og havde overtaget bekæmpelsen af modstandsbevægelsen, og det var uklart, hvilken rolle det danske politi skulle spille fremover.

Den 19.9.1944 blev Schaldemose-Nielsen anholdt af tyskerne på sit kontor på Filosofgangen. Et par dage senere blev han sammen med de øvrige arresterede politifolk sendt til Frøslevlejren, hvorfra de efter et kortere ophold kom til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg og videre til koncentrationslejren Buchenwald nær Weimar. Her afgik Schaldemose-Nielsen ved døden den 26.11.1944 – angiveligt som følge af nyrebetændelse.