Ruth Nebel var tysk jøde, født i Berlin i 1919 og hed oprindeligt Ruth Bertha Ascher (en enkelt kilde angiver dog navnet Ascher-Jachmann). Fra april 1939 til oktober 1943 opholdt hun sig på Fyn; opholdet var præget af kronisk sygdom og mange skift mellem gårde og pladser.

Ruth (Ascher) Nebel var blandt de ca. 1.500 unge tyske jøder, som i 1930’erne kom til Danmark som husholdnings- og landvæsenselever. Siden nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 var tilværelsen blevet mere og mere uudholdelig for jøderne i Tyskland, og Krystalnatten i november 1938 satte en flugtbølge i gang af desperate jøder, der ønskede at komme ud af Nazityskland. Mange lande – heriblandt Danmark – havde imidlertid en særdeles restriktiv flygtningepolitik, så fra 1938 var et ophold som landbrugselev derfor en af de få muligheder, der var for unge jøder at få indrejse- og opholdstilladelse i Danmark.

Ruth Nebels ophold i Danmark blev formidlet gennem den zionistiske organisation Hechaluz og det Danske Landøkonomisk Rejsebureau, som hørte under det Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Den 29.12.1938 skrev Det kgl. danske Landhusholdningsselskab følgende til Rigspolitiet: ”Landøkonomisk Rejsebureau tillader sig høfligst at anmode om, at der må blive givet en 6 måneders opholdstilladelse til for tysk undersåt frk. Ruth Ascher-Jachmann, født den 2.8.1919. Hun skal være ulønnet husholdningselev hos gårdejer Jens Nielsen, Stockholmsgaard, Trunderup pr. Kværndrup”.

Hun fik tilladelsen og indrejste til Danmark den 13. april 1939 og blev af de danske myndigheder anerkendt som politisk flygtning, hvorefter hun fik tildelt opholdstilladelse samt tilladelse til beskæftigelse om ulønnet landvæsenselev.

Ruth Ascher indledte sit ophold i Danmark som landbrugselev hos gårdejer Jens Nielsen i Kværndrup – et ophold, der blev forlænget ad flere omgange indtil midten af 1940, men i slutningen af juni 1940 anmodede Komiteen for De Jødiske Landvæsenselever politimesteren i Svendborg om tilladelse til, at Ruth måtte skifte stilling til landvæsenselev hos Chr. Petersen, Dybdalgard pr. Ringe.

Årsagen til anmodningen om skiftet kendes ikke, men det er meget sandsynligt, at det hang sammen med, at Ruth havde et meget dårligt helbred. Fra marts til maj 1940 var hun nemlig indlagt på Ringe Sygehus, hvor det blev konstateret, at hun led af en meget alvorlig underlivssygdom, for hvilken hun blev opereret (dobbeltsidig betændelse i æggelederen med fjernelse af den ene æggestok).

Ruths dårlige helbred vanskeliggjorde hendes situation, eftersom præmissen for opholdet i Danmark var, at hun skulle arbejde som ulønnet landvæsenselev. Arbejdet i landbruget var imidlertid for hårdt for hende. Derfor prøvede man at finde andre løsninger.

Den 12.12.1940 anmodede Komiteen for De Jødiske Landvæsenselever politimesteren i Svendborg om, at hun fra marts 1941 i stedet fik arbejde som ulønnet husholdningselev hos Vaskeriejer Svend Hansen, Jernbanegade 8 i Ringe. I begrundelsen blev det anført, at ”Frk Ascher lider af en alvorlig underlivssygdom … og er ikke for tiden i stand til at udføre sværere husgerning i landbohjem, lægeattest vedlægges”.

Det er uklart, om hun kom til at arbejde hos vaskeriejeren, men det var i så fald for en kort periode, for allerede i maj 1941 anmodede komiteen atter politiet om, at der for en 6 måneders periode fra maj til oktober 1941 måtte gives Ruth arbejdstilladelse som ulønnet husholdningselev hos ”Herr Møbelhandler M.J. Madsen, Nørre Lyndelse pr. Aarslev, da hun grundet på svagelighed stadig ikke kan påtage sig plads ved landhusholdning”.

Anmodningen blev imødekommet, men allerede inden arbejdsperiodens udløb blev Ruth i september 1941 indlagt på Odense Amts og Bys Sygehus, hvor det blev konstateret, at der var tale om en kronisk underlivssygdom.

Komiteen for De Jødiske Landvæsenselever forsøgte herefter at få hende placeret i ulønnede halvdagsstillinger i forretningerne i Odense – sandsynligvis fordi hun skulle være tæt på Odense Sygehus, hvor hun gik til ambulant behandling hver anden dag.  

Mens Ruth opholdt sig i Odense, blev hun gift med Gerhard Gustav Nebel, der også var tysk jøde. Ægteskabet blev indgået den 17.4.1942. Gerhard var otte år ældre end Ruth og stammede fra Neumarkt i Schlesien i det nuværende sydvestlige Polen. Han var ligesom Ruth kommet til Danmark i begyndelsen af 1939 og fik først arbejde som ulønnet landvæsenselev hos Gdr. V. Jacobsen, Grønnebjerggaard i Kværndrup.

Det er overvejende sandsynligt, at Ruth og Gerhard har lært hinanden at kende i Kværndrup. Gerhard arbejdede hos gårdejer Jacobsen i Kværndrup indtil maj 1940, hvorefter han skiftede plads til forpagter E. Raahauge Sofienlund pr. Ryslinge. Herefter var han på yderligere tre gårde, inden han endelig i maj 1942 fik plads som ulønnet elev på gården Rikkesminde, Fruens Bøge, hvor han blev resten af tiden i Danmark.

I forbindelse med en ansøgning i oktober 1942 om forlængelse af tjenesten på Rikkesminde udtalte hans arbejdsgiver, forvalter J.C. Simonsen til politiet, ”at han er meget godt tilfreds med Gustav Nebel, der er omgængelig og kommer godt ud af det med de andre på gården, og han ønsker meget at beholde ham i sin tjeneste, fordi han på den måde kan komme til at gøre en smule godt imod Nebel, der har det meget sløjt, idet hans hustru ikke kan arbejde, men dels har været indlagt på sygehuset i Odense og dels nu går til ambulant behandling hver anden dag, så det står meget sløjt til i hjemmet, og dette har forårsaget, at [Simonsen] af og til har ladet hustruen komme ud på gården for at få et ordentligt måltid mad, da der ikke kan blive til ret meget til hende til føden, når der skal holdes renlighed og tøj om dem begge …”.

Ifølge forvalter J.C. Simonsens forklaring til politiet havde Gustav Nebel bedt indtrængende om tilladelse til at måtte blive på Rikkesminde endnu en vinter, ”da han ellers ikke ved, hvordan han skal komme igennem denne, da hans hustru er meget svagelig og går til ambulant behandling hver dag på amtssygehuset hos doktor Jacoby, der har udtalt, at det er meget nødvendigt, at hun fortsætter med denne behandling i længere tid, efter at hun har ligget på sygehuset i klinisk behandling i nogen tid, og overlægen har forbudt hende at arbejde foreløbig i vinter, da det vil skade hende meget”.

Man havde forinden prøvet at finde en plads med lettere arbejde til Ruth, og i juni 1942 lykkedes det tilsyneladende at få en aftale i stand med modehandlerske frk. Karen Lund, Falen 3. Hun oplyste til politiet, ”at det er rigtigt, at hun ønsker at fæste fru Nebel som formiddagshjælp i huset for en løn af 50 kr. pr. måned uden kost og logi. Det er meningen, at hun skal fæstes månedsvis. [Lund] har gennem avertering i bladene søgt piger til den ovennævnte plads, men der har ikke meldt sig andre end fru Nebel, og det har ikke på anden måde været muligt for hende at få dansk medhjælp i huset”.

Men det gik tilsyneladende heller ikke. I et notat fra september 1942 lyder det således: ”Angående Ruth Nebel… hvis arbejdstilladelse udløb 1.9.1942, forklarer Margolinsky [fra Komiteen for De Jødiske Landvæsenselever], at hun ikke i længere tid har arbejdet i sin plads, fordi hun er syg. Hun bor stadig Skibhusvej 42 hos Fogh… ”.

Som det fremgår, boede Ruth Nebel på dette tidspunkt på Skibhusvej 42 og havde ifølge én kilde boet der fra 1.6.1942, men det blev først meddelt folkeregisteret i november 1942.

Ifølge folkeregisteret havde Ruth Nebel fra september 1941 bopæl i Kochsgade 43 og senere i Steinsgade 3. Hendes boligforhold kendes dog ikke.

Alt tyder på, at Ruth Nebel boede på Skibhusvej 42 indtil september 1943, da hun og Gerhard fik folkeregisteradresse i Buchwaldsgade 38. Gerhard Gustav Nebel havde indtil da folkeregisteradresse på Rikkesminde.

Buchwaldsgade 38 skulle vise sig at blive deres sidste fælles hjem i Odense. For en måned senere, den 2.10.1943, bankede Gestapo på døren og arresterede dem. Tyskerne havde iværksat ”jødeaktionen” – arrestationen af jøderne i Danmark.

I omegnen af 60 jøder på Fyn blev ført til Vestre Skole og blev i løbet af dagen kørt i militærlastbiler til Kolding, hvor de blev samlet med andre arresterede jøder fra Jylland. Herfra blev de i godstog deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet, hvor i alt 470 danske jøder blev sendt til.  

I ghettoen modtog Ruth Nebel pakker fra Emilie Fogh fra Skibhusvej 42, men hendes helbred var svagt, og den 28.9.1944 døde hun med stærke smerter og dysenteri, blot 25 år gammel.

Gerhard Gustav Nebel overlevede opholdet og blev i april 1945 bragt til Sverige med De Hvide Busser. I sommeren 1945 flyttede han tilbage til Buchwaldsgade, hvor han boede i knap tre år. I marts 1948 blev han gift på ny med en kvinde fra Faaborg. Måneden efter udvandrede parret til USA.

Den 5.4.1957 henvendte Gerhard Nebels advokat, Bernd A. Drucker, sig til de danske myndigheder i anledning af, at Nebel ”har stillet krav til den vesttyske forbundsrepublik for den skade, hans afdøde hustru har lidt under nazismen”. Det vides ikke, om der blev udbetalt nogen erstatning, men svaret findes givetvis i de tyske arkiver.  

Gerhard Gustav Nebel døde i Maryland, USA i juli 1995.