Meget tyder på, at lingerifabrikant Rasmus Erasmi Hansen blev myrdet ved en fejltagelse. Ved årsskiftet 1943-44 blev Gestapo-leder Kurt Guttmann beordret til at udarbejde et kartotek (A-Kartei) over fremtrædende fynboer, der var fjendtligt indstillet over for besættelsesmagten, og som skulle anholdes og interneres i tilfælde af en allieret invasion. Kartoteket kom imidlertid til at fungere som drabsemner for Petergruppen. Guttmann udarbejdede kartoteket på baggrund af informationer fra dels det tyske sikkerhedspoliti i København, dels fra egne informationer på Fyn. Guttmann fik bl.a. informationer fra den danske meddeler og portner på Husmandsskolen, Harald Emil Sørensen, som blev likvideret af modstandsbevægelsen i maj 1944. Sørensen informerede Guttmann om, at lingerifabrikant Rasmus Erasmi Hansen var leder i Odense af det højreorienterede parti, Dansk Samling, som allerede i foråret 1942 var blevet involveret i illegalt arbejde. Rasmus Erasmi Hansen blev derfor skrevet ind i A-Kartei. Senere blev det imidlertid meddelt Guttmann, at Rasmus Erasmi Hansen ikke var lokalleder af Dansk Samling, og Guttmann hævdede efter krigen, at han gjorde ledelsen i København, der havde en kopi af kartoteket, opmærksom herpå.
Alligevel var Rasmus Erasmi Hansen udpeget som clearingoffer, da Petergruppen kom til Odense i begyndelsen af juli 1944. Nogle dage før drabet ankom folkene til Husmandsskolen, og det tyske medlem af Petergruppen, Josef Nolte, fortalte Guttmann, at der skulle ”lægges en mand ned” i Odense. Det er ikke umiddelbart til at fastslå, hvad der udløste beslutningen om at myrde Rasmus Erasmi Hansen, men overordnet var Petergruppens aktioner i Odense som regel gengældelse for den lokale modstandsbevægelses aktioner. Den anden leder på Husmandsskolen, Wolfgang Söhnlen, udtrykte det således efter krigen: ”Rasmus Erasmi Hansen har undgældet for et eller andet drab eller drabsforsøg på en stikker eller en tyskvenlig person, idet man – i alt fald her i Odense – aldrig ”var forud” med den slags, men kun fulgte lige efter modstandsbevægelsen”.
En af de tre drabsmænd, danskeren Ib Nedermark Hansen, hævdede efter krigen, at beslutningen om at myrde Rasmus Erasmi Hansen var udløst af, at Petergruppens ledelse havde fået oplysninger om, at den forudgående tids drab, som var blevet udført af modstandsbevægelsen, var sket efter ordre fra Dansk Samling, og at Rasmus Erasmi Hansen havde forbindelse med dette parti.
Selve drabet blev udført omkring kl. 18.20 den 11.7.1944 og foregik således: Rasmus Erasmi Hansen opholdt sig i sin lejlighed på 1. sal i en stue, der vendte ud mod Kongensgade sammen med sin hustru. Lidt efter kl. 18 ankom Josef Nolte og Ib Nedermark Hansen til adressen og gik ind i gården. Kort tid efter kom også et tredje medlem af Petergruppen. Herefter gik Nolte og Nedermark Hansen op ad køkkentrappen og ringede på køkkendøren, og husassistenten lukkede op. Ib Nedermark Hansen spurgte efter grossereren og sagde, at han havde en besked til ham fra Olsen. Dette fandt husassistenten meget naturligt, da Rasmus Erasmi Hansens repræsentant netop hed Olsen. Hun gik derfor straks ind for at tilkalde grossereren. Imens beordrede Josef Nolte sin danske hjælper, Ib Nedermark Hansen, ned i gården, og da han kom derned, hørte han flere skud.
Rasmus Erasmi Hansen blev hårdt såret og døde kort efter indlæggelsen på sygehuset.