Mogens Andreas Frost blev født den 9.11.1901 i Ringkøbing, hvor faderen var herredsfoged i Gjørding-Malt herred. Efter juridisk eksamen blev han fuldmægtig i Hadsund. I 1935 kom han til Odense og tiltrådte en stilling som politiassistent med kommando i Odense kommunale Ordenspolitikorps. I 1938 overgik politiet til staten, og Frost unævntes til politikommissær.
Efter den tyske besættelse blev han i juni 1940 udnævnt til souschef for den Fynske Distriktskommando, som skulle tage sig af den civile luftbeskyttelse. Chefen for Luftværnet, som i 1942 fik kontorer i Dansestræde, var politimester Harald Seldorf, men da han i lange perioder var fraværende på grund af sygdom, blev Frost den hovedansvarlige for opbygningen af den lokale luftbeskyttelse. Denne omfattede en lang række funktioner såsom Civilbeskyttelseskorps (CB), husvagtordning, fabriksværn og oprettelse af meldesteder. Det var et krævende arbejde at stå i spidsen for, og det antydes i erindringer og nekrologer om ham, at han ofte følte sig overbebyrdet og presset.
I de første tre år besættelsen blev politistyrken mere end fordoblet til ca. 190 mand i ordenspolitiet, hvilket blot bidrog til yderligere arbejdsopgaver for politikommissæren. Oven i det var han involveret i arbejdet med at lave en ny færdselsregulering i byen.
Mogens Andreas Frost bliver i flere erindringer beskrevet som en mand, der havde sympati for modstandsbevægelsen, men som samtidig ønskede at følge kongens og regeringens opfordring om at opretholde ro og orden i landet. Eller med andre ord: Han ønskede at forsvare den samarbejdspolitik, som den danske regering var slået ind på.
Forsvaret for samarbejdspolitikken betød dog, at han og det øvrige politikorps kom til at stå i en meget svær situation under Augustopgøret 1943, hvor store dele af befolkningen modsatte samarbejdslinjen. Frost var angiveligt meget frustreret over, at dele af befolkningen under urolighederne betragtede politiet som tyskernes forlængede arm.
Der er flere beretninger om, at Frost efter samarbejdspolitikkens fald den 29.8.1943 direkte ydede modstandsbevægelsen assistance eller så igennem fingre med illegale aktiviteter.
Den 19.9.1944 blev Frost arresteret af tyskerne på kontoret i Dansestræde. Efter et par dages internering på Jernbanegades Skole blev han sammen med over 100 andre betjente ført til Frøslevlejren. Efter et kort ophold der blev han og 88 betjente via koncentrationslejren Neuengamme deporteret til Buchenwald, hvor han døde den 23.11.1944 som følge af skarlagensfeber.