I 1965 besluttede den danske regering at grave for de faldne modstandsfolk skulle fredes. Tre år senere udsendte Kirkeministeriet et cirkulære om fredning m.m. af gravene. Bag det hele stod organisationen Frihedskampens Veteraner, der oprindelig henvendte sig til ministeriet for at sikre, at modstandsfolkenes grave ikke blev sløjfet. Veteranerne havde lavet en oversigt over de faldne i frihedskampen. I 1965 blev det besluttet, at der skulle laves et særligt æresminde til de faldne modstandsfolks gravsten, og at det skulle bekostes af staten. Det var kun de modstandsfolk, der var døde under besættelsen, som kunne få deres grave fredet og påsat et æresminde.
Det særlige æresminde blev udformet af landets førende billedhugger Knud Nellemose, der selv havde være med i modstandskampen. Æresmindet viser en knælende modstandsmand med en fakkel og teksten ”Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945”.
Æresmindet er enten sat på gravstenen eller på en flad sten foran gravstenen. Ministeriet henstillede til de lokale kirkegårdsbestyrelser, at de fra udløb af 1. fredningsperiode overtog gravstedernes fremtidige vedligeholdes – og kunne man ikke det, så ville ministeriet hjælpe.
I dag er der ca. 750 fredede grave for modstandsfolk spredt ud på 191 kirkegårde, hvoraf de otte kirkegårde befinder sig på Fyn.
I Odense finder man æresmindet på fire af byens kirkegårde – Assistenskirkegården, Fredens Kirkegårde, Dalum Kirkegård og Stenløse Kirkegård – på 30 gravsteder.