Kildebank: Dagbøger

Dagbøger

En dagbog er en personlig optegnelse. De private notater er oftest skrevet til en selv og handler om dagens gang, gøremål, tanker eller hvad personen selv måtte ønske at huske på eller kunne blive mindet om. Nogle dagbøger er meget personlige.
Dagbogen er gerne skrevet næsten samtidig med begivenhederne og har derfor en betydelig dokumentarisk værdi, men det er selvfølgelig altid personlige betragtninger og kan derfor være præget af forfatteren. Dagbogen er sjældent skrevet med henblik på, at den skal offentliggøres. Nogle dagbøger har derfor en stor kulturhistorisk værdi.
De fleste dagbogsoptegnelser er korte, ofte stikordsagtige oplysninger. Et kendt eksempel på en dagbog er den jødiske pige Anne Franks optegnelser fra Amsterdam, Holland, under 2. verdenskrig.

Rasmussen, Kristian Andreas Laurits

Optagelser fra en koncentrationslejr

Overbetjent Kristian Andreas Laurits Rasmussen (1899-1976) nedskrev under interneringen 1944-1945 dagligt optegnelser om, hvad han oplevede, først i sin tjenestelommebog og siden – da den blev taget fra ham – i en lille notitsblok på 6,5 x 11 centimeter. Her er nogle få af de mange notater, der blev skrevet ned i den lille bog.

Fredag 3. nov.

Vækning 5.30. Glemte i går at notere, at pågældende udsending udtalte, at vi nu ikke mere er Häftlinge [tyske for fange], der er i samme klasse som straffefanger, men internerede, og at vi som sådanne vil få en ganske anden behandling, og selv om der er arbejdspligt, er det på en ganske anden måde. – Ved opstillingen til vask oplyste Brondt, at den i går afdøde kollega er Otto Nielsen, Odense Herred. – Det var et hårdt slag at få. Os, som har delt skuffe med ham, fatter det ikke. Vinkede til ham, da han søndag d. 29. okt. blev indlagt i anden blok sammen med mange andre. Stod da opstillet udenfor i lang tid, skønt han havde høj feber og frøs. Han har hele tiden gået og været bange for at blive syg og flere gange talt om, at bare man kunne slippe for at få noget med lungerne eller få lungebetændelse. Dette frygtede han også for, efter at han var blevet syg. Det er senere blevet meddelt, at han skal være død af tyfus. Kl.12 mindehøjtidelighed afholdt i anledning af Otto Nielsens død. Tale af Ernst Jørgensen, bøn af kriminalbetjent Spangler samt salmesang. Overbetjent Christen Hansen lå lige over for Otto og har fortalt, at han i febervildelse lå og talte om, at nu kom han ikke hjem til sin kone og to børn. Brondt har forespurgt om at få asken af de døde med hjem, men det strider mod reglementet. Asken bliver opbevaret ½ år og kan udleveres på begæring af familien. Der mødte i morges 125 kolleger til lægebehandling.
I aften fik vi en mand mere i skuffen, så vi nu er ni i alt. Det er ikke til at røre sig hverken til det ene eller andet. I dag salg af cigaretter. Lavet et par svære såler til mine sko, i øvrigt hvilet i skuffen det meste af dagen og spist af Røde Kors pakken flere gange. Middagsmad: Udelikat grynsuppe. Lang appel.

Onsdag 15. nov.

Sneet om natten. Tø om eftermiddagen. Lavet dejlig middagsmad: Stegt flæsk og mælk med rå havregryn og sirup. Atter et dødsfald, det 12., medhjælper Arne H. Petersen død på store revir sidste nat. Fundet død på gulvet. I forgårs indlagt med brækket fodrodsben. Foden meget hævet og misfarvet. Blev røntgenfotograferet og fik foden lagt i gibs. Har haft lidt angina. Meget urolig i reviret om natten og har i den anledning været lovet klø af andre patienter. Formodes død af blodprop eller blodforgiftning. Har tidligere bedt mig om, hvis jeg skulle komme hjem før ham, da at hilse hans kone. – Uden for lille revir i eftermiddag henstået et lig på båre i tagdryppet. Dækket af tæppe med den ene arm hængende udenfor. – Efter appel ordre til badning i to hold kl.20.30 og 21.10 i aften. ½ time efter ændret til i morgen.
Andagt kl.19 i anledning af dødsfaldet. Under bønnen begyndte blokkens højttaler at spille Horst Wessel sangen. To blevet syge under appellen.

Lørdag 25. nov.

Kind og næse hovnet op om natten. Om formiddagen indlagt i lille revir af rosen [infektionssygdom, der giver stærk rødme].

Søndag 26.nov.

Mandag 27.nov.

Tirsdag 28.nov.

Onsdag 29.nov.

Torsdag 30.nov.

Patient i lille revir. De første dage sløj med temmelig høj feber. Senere betydelig bedring. Ualmindelig god behandling. Dagbogen ikke ført, fordi beroet i blokken.

En af de første dage, medens patient, politimester Schaldemose-Nielsen afgået ved døden. Det er det 29. dødsfald.

Mandag 1. jan. 1945. Nytårsdag

Alle de fremmede i blokken på arbejde og også nordmændene på arbejde. Morgenmad: Rugbrød, margarine og leverpølse. Sovet ualmindeligt godt om natten og velbefindende godt. Er nu 42 mand i blokken. En kollega, Gustavsen fra Odense, død af Fleckmona (??).
Stud.med. Reidar Gjems, Torvgt. 3, Kongsvinger.

Onsdag 3. jan.

Mildere vejr. 1/4 rugbrød uden margarine eller pålæg. Kålrabisuppe. Der er kommet Røde Kors pakker med bil, i den anledning spist et par stykker frokost og taget hul på en dåse leverpostej. Stort ædegilde i blokken af kålrabi. – ½ Røde Kors Pakke uddelt til hver mand. Kom på et tørt sted. Æreshäftling (her en stjerne i ms.) Frank Rasmussen talt med ritmester fra Røde Kors, der oplyste, at store transport er i interneringslejr Mühlberg, der efter seneste oplysninger ligger 17 km syd for Hamborg, og at fire mand døde under transporten, samt at ikke hele første transport er løsladt, men befinder sig i Frøslev. – Så er der nok ikke noget håb om hjemsendelse. – En kollega, Peter Nielsen fra Københavns Politi, afgået ved døden. Herefter kun 101 mand tilbage.

Fredag 12. jan.

Sneet meget om natten. Mildvejr. Læst Berlingske Tidende af 15/12 hos nordmændene. Dødsannoncer vedrørende politimænd bl.a. Frost. Odinstårnet sprængt af bombe. Fået undertøj, lommetørklæder m.m. vasket hos russerne. Røde Kors pakke indhold sluppet op siden i går. Sulten. – 1/5 brød samt knapost til morgen. – Kollega, Arne Mikkelsen fra Århus, død på revir. En kollega til er dødssyg. To lig kørt bort på slæde med sækkestumper over under appellen fra blok 51. Når nøden er størst, er hjælpen nærmest: Af nordmand fået en pakke knækbrød, smør, sardiner og kager. Festmåltid straks afholdt sammen med Bernhard og Goltermann.

Søndag 11. febr.

I dag Svends fødselsdag. Sneet sidste nat. Vask i sneen, da intet vand. Vand senere af og til. Til middag ærtesuppe. Bedste middag hidtil, da den blev spædet op med 1/4 gris. Lavet øllebrød m.m. til Bernhard, som ikke har det så godt. En lang og kedelig dag. Piben tom. Taget hul på den ene af de to cigarer, som er til rest fra pakken fra Putte. To gange appel. Mellem appellerne ankommet to Røde Kors biler med pakker. Bilerne kørt lige forbi blokken. Stort dødsfald mellem ankomne transportanter. Røde Kors bilerne dirigeret anden vej i lejren, fordi der på deres sædvanlige rute lå en masse døde. I Weimar skal være over et tusind døde. Krematoriet arbejder på yderste ydeevne.

Thomsen, Liss

Liss Thomsens dagbog fra Odense 1944-1945

Liss Thomsen skrev dagbog i de sidste år af besættelsen og hendes optegnelser afspejler livet som ung kvinde i Odense i 1944-1945. Hun var 18-19 år, da hun skrev dagbogen, som handler dagens oplevelser, begivenheder og følelser. De daglige notater giver et fint – og til tider overraskende – indblik i, hvordan hendes liv tog sig ud i en tid, som vi normalt betragter som mørk og relativ fattig. Men Liss havde et lyst sind og var interesseret i jazzmusik, film og teater, og generelt var hendes liv præget af fest og farver med vennerne og veninderne.

Her er et par uddrag af dagbogen, som mest handler om de mere dramatiske episoder, som f.eks. befrielsesdagene.

Tirsdag 19. september 1944

Kl. 11 tog tyskerne politistationerne over hele landet. Så der var selvfølgelig strejke igen. Der blev skudt rundt omkring i byen. Og ved politistationen blev flere såret. En af dem er død. Jeg var hjemme hele dagen. Ketty og jeg kørte lige ud på brødfabrikken efter rugbrød.

Fredag 23. marts 1945

Om aftenen i biografen med Børge og se den svenske En pige for mig med Max Hansen. Da vi kom ud fra biografen, blev der skudt udenfor. Vi kom dog helskindet hjem. Det var uhyggeligt.

Fredag 4. maj 1945

Om aftenen var mor og Gitte i teater. Jeg gik så ud efter Grethe. Vi ville gå en tur, men det var så koldt. Så vi blev enige om at gå hjem til mig. Vi sad så og havde det hyggeligt med et stk. kage, et glas likør og en cigaret til klokken var godt 21.30. Så kom mor først. Mor advarede Grethe imod at gå gennem byen, da de skød. Vi spurgte så, hvorfor de skød. Så sagde mor: ”Jamen, ved I da ikke, der er fred?” Vi kunne næsten ikke tro, det var sandt. Ih, hvor blev vi glade. Vi drak så et glas likør til.

Lørdag 5. maj 1945

Jeg blev vækket kl. 6 med musik i radioen. Kl. ca. 8 gik jeg hjemmefra for at gå på kontoret. Gaderne vrimlede med mennesker, især oppe i byen. På Albani Torv gik jeg først hen. Det var et meget højtideligt øjeblik, da alle kirkeklokkerne begyndte at ringe og blev ved en time (fra 8 til 9). På torvet holdt en masse biler med frihedskæmpere. Der var en bunke, jeg kendte, og hvor var det dejligt igen at se alle betjentene i deres uniformer. Alle folk var glade og råbte hurra, og de havde næsten alle hver et dannebrogsflag i hånden eller på revers. Fra kl. 8 til 12 stod jeg i porten til politistationen og så alle stikkerne blev hentet ude i byen af frihedskæmperne og blive ført enten til politistationen eller domhuset. Vi råbte æv til dem, og mange af dem var overspyttet. Der var både unge og gamle, kvinder og mænd. De stod alle sammen på en lastbil med hænderne i vejret, så alle kunne se dem. Der var gerne syv-otte betjente eller frihedsfolk med hver stikker. En læge, som vi har boet i hus med, kom også på en lastbil. Altså også stikker. Ja, der var flere, vi kendte af udseende. Jeg var så lige hjemme og spise frokost, hvorefter Birthe og jeg igen gik i byen. Først gik vi ud til domhuset, hvor vi så en del stikkere blive ført op. Først kom de op på trappen, hvor de skulle stå med ansigtet ud mod menneskene, og vi skreg jo æv, æv. Busser og alle byens lastbiler var stillet til rådighed. Der var dog for meget trængsel derude, så vi gik op på Albani Torv, hvor vi blev til kl. 17.30. Ih, hvor så vi mange stikkere. Jeg var helt hæs af at skrige. Det er Danmarks største dag i fem år. Jeg var omtrent lige kommet hjem, da der lød en masse revolverskud. Det var Hipo og frihedskæmperne samt politiet, der sloges rundt om i byen. Dog mest i Albanigade og på torvet. Hipo var gået op i [den katolske kirke] og skød fra vinduerne i tårnet. Der blev dræbt 14 frihedskæmpere, seks Hipo eller flere og otte betjente, hvoriblandt [var] den kendte bokselærer og betjent [Ejnar] Aggerholm. Johannes Rasmussen, som jeg engang kom sammen med, blev såret ved domhuset. Han var frihedskæmper. Ved 20-tiden holdt skyderiet dog op. Vores radio gik hele dagen. Der blev jo sagt en masse interessant.

Søndag 6. maj 1945

På arbejde til kl. 12. Om eftermiddagen oppe i byen og se stikkere. Om aftenen hjemme. Skrev dagbog.

Tirsdag 8. maj 1945

Om formiddagen kl. 10 til begravelse for de faldne den 5. maj. Hele rådhuspladsen var fyldt med mennesker. Da klokken slog 10, var der 10 minutters stilhed, derefter talte biskoppen og [flere andre]. Det var meget højtideligt. Jeg kunne næsten ikke synge med, da de sang ”Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder”. Om aftenen var jeg ude at cykle med Inge.