Jens Peter Kristensen blev født den 10. januar 1916 i Allerslev, og på dødstidspunktet boede han på Volderslevvej 5 i Hjallese sammen med sin hustru, syerske Iris G. S. Kristensen (født Nielsen), og to små drenge (født henholdsvis 2.6.1943 og 30.6.1944).
I sommeren 1943 tilsluttede Jens Peter Kristensen sig modstandsbevægelsen
I sit civile liv arbejdede han som bud på renseriet Perawin, som lå i Klaregade 14. Det var et arbejde, han havde taget for ikke at komme til at arbejde i den tyske krigsindustri eller ved befæstningsværkerne på den jyske vestkyst.
Jens Peter Kristensen kom ind i modstandsbevægelsen allerede i sommeren 1943 og blev senere gruppefører for en gruppe på seks mand under modstandsstyrkernes 1. kompagni. Som så mange andre modstandsfolk var hans vej ind i modstandsbevægelsen gået gennem terrænsportsforeningerne, som senere er blevet betegnet som en slags ”forskole” til modstandsbevægelsen. I terrænsportsforeningen traf Kristensen andre illegale personer, der var ude i samme ærinde som han, og hans illegale arbejde blev meget omfattende.
Efter at en af Kristensens gruppemedlemmer blev arresteret og kom til afhøring på Husmandsskolen, kom Gestapo på sporet af Kristensen selv. Den 5.1.1945 dukkede en gruppe Gestapo-folk og tyske soldater op på renseriet Perawin i Klaregade, og Kristensen havde således ikke en chance, da han vendte tilbage til forretningen, efter han havde været ude på sin rute for at aflevere tøj til kunder.
Jens Peter Kristensen blev lagt i håndjern, men af uvisse årsager valgte den danske Gestapo-håndlanger og medlem af Birkedal-banden, Knud Ernst Orla Christensen, at skyde ham i hjertet, hvorefter han døde på stedet.
Efterfølgende tog Gestapo liget med sig og begravede det i hemmelighed på det militære øvelsesterræn ved Seden Strand, hvor Gestapo i alt begravede 14 fynboer.
Kristensen var blandt de første der blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet på Dalum Kirkegård.