Jens Albert Andersen var født i 1888 og blev som 22-årig uddannet lærer ved Odense Seminarium. Han blev gift og fik i 1930 en datter. Indtil 1925 virkede han som lærervikar på forskellige skoler i Odense, hvorefter han af uvisse årsager helt stoppede lærergerningen. I de følgende år havde han forskellige former for beskæftigelse, blandt andet havde han en honningkagebod, og i 1930’erne havde han en kort overgang en købmandsforretning, som han dog måtte lukke på grund økonomiske vanskeligheder. Herefter levede han af socialunderstøttelse og af indtægter, som han fik ved at sælge Arbejderbladet til arbejdere ved større virksomheder.
Andersen var dybt engageret i partiarbejde for Danmarks Kommunistiske Parti og havde været medlem af partiet siden dets grundlæggelse i 1920. Fra 1930 var han aktivt medlem og fungerede som korrespondent for Arbejderbladet. Internt i partiet havde Andersen ry for at være en af dem, der havde styr på marxismens komplicerede ”lovmæssigheder”, og det var ham, man spurgte, når skulle have forklaret ideologiske spørgsmål.
Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22.6.1941 fulgte et tysk krav om arrestation og internering af ca. 150 ledende kommunister. Andre arrestationer fulgte efter. Regeringen og Rigsdagen bøjede sig, og senere gennemførte Rigsdagen den såkaldte kommunistlov for at legalisere interneringen. Med loven forbød man samtidig DKP og kommunistisk virksomhed.
Den 2.10.1942 blev Jens Albert Andersen arresteret af det danske politi og idømt fem måneders fængsel for kommunistisk virksomhed. Dommen blev afsonet i Odense Arrest, hvorefter han blev overført til interneringslejren i Horserød.
Efter samarbejdspolitikkens fald den 29.8.1943 besatte tyskerne Horserødlejren og fik dermed kontrollen med fangerne. Det lykkedes 98 af fangerne at bryde ud og flygte, men 150, heriblandt Jens Albert Andersen, forblev i fangenskab indtil den 2.10.1943, hvor de blev deporteret til koncentrationslejren Stutthof, nær det nuværende Gdansk i Polen.
Turen gik først med skibet Wartheland fra Langelinie i København til Swinemünde i Polen. Med ombord var også danske jøder, der var blevet arresteret i forbindelse med ”jødeaktionen” den 2.10.1943. De blev efterfølgende deporteret videre til Theresienstadt.
Jens Albert Andersen og de øvrige fanger blev efter ankomsten til Swinemünde fragtet videre i tog til koncentrationslejren Stutthof. I lejren blev Andersen hurtigt syg og svagelig. Han blev indlagt på reviret og blev registreret død den 25.1.944, angiveligt som følge af hjernehindebetændelse.