DRENGE, I DRENGE, SOM DØDE
I TÆNDTE FOR DANMARK I DYBESTE MULM
EN LYSENDE MORGENRØDE

Det var en forårsdag i marts, 1943. Påskeliljer vuggede blidt i vinden, solsorte rodede rundt i græsset, og folk var på vej ud for at stemme. Der var valg til Folketinget. Den eneste valgdag i løbet af besættelsestiden i Danmark.
Men under den umiddelbare fornemmelse af en dejlig forårsdag i demokratiets tegn ulmede der spændinger. Gaderne i Odense var fulde af svært bevæbnede tyske soldater, der patruljerede for at sikre ro og orden. I den forgangne måned var der opstået stadig mere uro og utilfredshed blandt odenseanerne, ikke mindst på grund af ankomsten af et hold nye tyske soldater med oberstløjtnanten Weis i spidsen.
Samtidig var utilfredsheden med den danske samarbejdspolitik stigende blandt danskerne. Noget måtte snart give sig.

Da valgdagen, der havde set flere sammenstød mellem odenseanere og tyskere, gik på hæld, og mørket havde sænket sig over byen, hørtes der pludselig et enormt brag på Sdr. Boulevard. Den sorte himmel blev flænget af en enorm orange ildtunge.
Nogen havde sprunget kasernen, hvor tyskerne opbevarede deres køretøjer, i luften.

En handling, der udover sin betydning i forbindelse med at spænde ben for nazimaskinen, havde en enorm symbolsk betydning. Der var nye tider på vej i Danmark, og nu havde odenseanerne endelig fået nok.

Da flammerne fra Sdr. Boulevard flængede himlen d. 23. marts 1943, vidste man ikke, at der fra gerningsstedet var to unge mænd, der flygtede i en blanding af vild panik og intens sejrsrus. De vidste, at hvis tyskerne fangede dem, var de færdige. Samtidig må de mange klapsalver og begejstrede tilråb fra odenseanerne have opfyldt dem med stolthed og begejstring. De havde gjort det! De var endelig lykkedes med at have saboteret tyskerne i stor stil. Flugten fra Sdr. Boulevard må have været præget af denne blanding af angst og glæde for de to unge drenge.
Den ene af disse drenge var den 18-årige Hans Jørgen Andersen.

Hans Jørgen, der blev født d. 3. oktober 1924, havde lavet sabotage før. Allerede fra begyndelsen af sin læretid som bygningsmaler havde Hans Jørgen som blot 16-årig været med til at udføre forskellige former for hærværk mod tyskerne. Blandt andet ved at klippe telefonledninger over og ødelægge de vejskilte, der var opstillet i byen, så det tyske militær kunne finde rundt.
Aktionen på Sdr. Boulevard blev set som en vigtig symbolsk handling: i og med at det blev foretaget på valgdagen, kunne det betragtes som ikke bare et angreb på tyskerne, men også på samarbejdspolitikken. I virkeligheden var det lidt af en tilfældighed. Modstandsgruppen, som Hans Jørgen var en del af, havde forsøgt at slå til de to foregående aftener, men heldet og dygtigheden viste sig først på denne givne aften.
Gruppen havde held med at udføre flere aktioner i maj 1943, men så var heldet også brugt op, og snart gik gruppen i opløsning. Hans Jørgen vidste nu, at det bedste for ham var at komme ud af ikke bare Odense, men landet. Tyskerne var efter ham.

D. 18. juni 1943 blev Hans Jørgen arresteret i Kalundborg, hvor han var på vej til Sverige. Han blev ført til Odense arrest. På trods af Hans Jørgens unge alder må han have været udmærket klar over, hvilken alvorlig situation han nu var havnet i. Hvad ville der ske med ham nu? Tyskerne havde jo ikke ligefrem for vane at se med milde øjne på modstandsfolk. Men til Hans Jørgens held blev han d. 6. september 1943 sendt til den danske afdeling af Vestre Fængsel. Det var dog stadig et fængsel, og Hans Jørgen befandt sig stadig i en yderst alvorlig situation, men måske var der håb. Så længe han bare ikke blev overdraget til tyskerne.

Men d. 12. januar 1944 fik Hans Jørgen en ubehagelig nyhed. Det blev med en times varsel meddelt, at han ikke længere skulle være i den danske afdeling i Vestre Fængsel, men derimod den tyske. Han skulle stilles for den tyske krigsret. Dagen efter, d. 13. januar, blev den unge Hans Jørgen idømt fire års tugthus. Dommen ville muligvis have været endnu hårdere, hvis ikke domsafsigelsen udelukkende var baseret på det danske politis afhøringsrapporter, der angiveligt var venligt stemt over for Hans Jørgen, idet der var udeladt en del ting. D. 26. februar blev han flyttet til tugthuset i Brandenburg-Görpen i Tyskland.
Man kan levende forestille sig frygten hos denne unge mand på den lange tur fra København til Tyskland i nazisternes varetægt.
Dette tyske fangenskab må have været et mareridt fuld af dårlige sanitære forhold og ekstremt hårdt arbejde for Hans Jørgen.
Efter 13 måneder, under to måneder før befrielsen, afgik den nu 20-årige Hans Jørgen Andersen ved døden i Brandenburg-Görpen d. 25. marts 1945. På hans dødsattest skrev man tuberkulose som dødsårsag.

D. 4. maj 1945 blev der i Odense Valgmeninghedskirke afholdt en mindehøjtidelighed for Hans Jørgen Andersen. Samme aften kom budskabet om tyskernes overgivelse. Krigen var slut.

Hans Jørgens urne blev senere fragtet til Danmark, hvor den blev nedsat på Dalum Kirkegård.