Gustav Christgau var søn af kgl. svensk vicekonsul August Christgau, som havde firmaet Aug. Christgau. Allerede i 1929 var Gustav Christgau indtrådt i firmaet som medindehaver og blev også kongelig svensk vicekonsul. Før sin død var han blevet eneejer af  Aug. Christgau, medlem af bestyrelserne i en række firmaer i kaffebranchen og tillige bestyrelsesmedlem af Østgrønlandsk Fangstkompagni i Nanok. Derudover havde han sammen med sin hustru i 1938 stiftet et legat for unge fynske handelsmænds uddannelse i udlandet. I 1941 døde Christgaus hustru, som han havde fået to børn med i henholdsvis 1927 og 1931, men i 1942 giftede han sig igen.
Drabet på Christgau var en del af en meget stor terroraktion i Odense, hvor yderligere seks civile blev dræbt som såkaldte ”clearingofre”, heriblandt fire læger fra Odense Amts og Bys Sygehus, og efterfølgende blev adskillige bygninger i Odense Centrum udsat for bombesprængninger.
Årsagen til, at Christgau var blevet udpeget som clearingoffer, var angiveligt, at nazisterne mente, at han var tyskfjendtlig indstillet.
Drabet var yderst brutalt. Bothildsen-Nielsen og to andre fra Petergruppen brød ind i villaen og gik op på 1. sal, hvor de inde på et værelse fandt den 44-årige Christgau, som var i nattøj. I værelset var også hans 14-årige søn. Bothildsen-Nielsen sagde, at han og drengen skulle klæde sig på, da huset skulle sprænges i luften. For at drengen ikke skulle overvære drabet, førte Bothildsen-Nielsen Chistgau over i et andet værelse, og de to andre fra gruppen sørgede for, at drengen blev lukket inde i et andet værelse sammen med moderen og en husassistent. Bothildsen-Nielsen talte med den rædselsslagne Christgau, der – imens han klædte sig på – forsøgte at overbevise Bothildsen-Nielsen om, at han aldrig havde givet sig af med illegalt arbejde. Da han bøjede sig ned for at tage sko på, rettede Bothildsen-Nielsen sin pistol mod Christgaus hoved og skød ham fire-fem gange.