Evald Henry Jørgen Stilling Jensen (1905-1945) blev født i Dalum. Han arbejdede som bogtrykker i København og fremstillede illegale legitimationskort til den københavnske modstandsbevægelse. Han var også logivært for modstandsfolk, der var gået under jorden. En tysk terrorgruppe udvalgte Henry Jensen som offer i en gengældelsesaktion. Han blev dræbt den 1. marts 1945.